Business i Sønderborg: Nye virksomheder, STEAR og pres på erhvervsvenligheden

AfNyheder om business

Sønderborg Kommune havde i september 2026 et erhvervsbillede præget af både nye virksomheder, iværksætterinitiativer og en diskussion af kommunens rammer for vækst. Månedens mest konkrete tal viste, at knap 200 nye virksomheder var etableret i kommunen i årets første seks måneder, mens Dansk Industris måling placerede Sønderborg som nummer 16 blandt landets kommuner i lokal erhvervsvenlighed. Samtidig blev målet om 2.000 flere arbejdspladser frem mod 2030 igen fremhævet som en central lokal målsætning.

Kort overblik

September bød ikke på én enkelt erhvervsbegivenhed, der ændrede kommunens arbejdsmarked eller virksomhedsstruktur. Måneden samlede i stedet flere forhold, som tilsammen viste retningen for Sønderborg Kommune: flere nystartede virksomheder, et fortsat fokus på energi, mekatronik og teknologi samt en offentlig debat om, hvor attraktiv kommunen var for virksomheder.

En opgørelse omtalt den 26. september viste, at knap 200 nye virksomheder var kommet til i Sønderborg Kommune i årets første seks måneder. Tallet blev præsenteret som markant højere end i samme periode året før. Opgørelsen dækkede dermed ikke hele september, men den gav et aktuelt billede af iværksætteraktiviteten ved indgangen til efteråret.

På erhvervspolitisk niveau blev Dansk Industris måling offentliggjort i september. Her faldt Sønderborg Kommune fra en syvendeplads året før til en 16. plads i 2026. Kommunen lå fortsat blandt de bedst placerede i landet, men resultatet satte samtidig fokus på områder, hvor virksomhedernes vurdering af den lokale erhvervsservice og dialog kunne forbedres.

  • Knap 200 nye virksomheder var etableret i årets første seks måneder.
  • Sønderborg Kommune blev nummer 16 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.
  • Det lokale mål var fortsat 2.000 flere arbejdspladser og 77.000 indbyggere i 2030.
  • STEAR arbejdede videre med et specialiseret miljø for nye teknologi- og energivirksomheder.

Flere nye virksomheder i årets første halvår

De knap 200 nye virksomheder, der blev registreret i årets første seks måneder, var et af september måneds tydeligste erhvervstal. Oplysningen viste, at tilgangen af nye virksomheder havde været betydelig i begyndelsen af 2026. Den sagde ikke i sig selv noget om virksomhedernes størrelse, overlevelse eller antal ansatte, men den dokumenterede en høj etableringsaktivitet i Sønderborg Kommune.

For det lokale erhvervsliv var nyetableringerne relevante, fordi de udvidede bredden i kommunens virksomhedsgrundlag. Nye virksomheder kunne skabe efterspørgsel efter rådgivning, regnskab, lokaler, finansiering og lokale underleverandører. Opgørelsen indeholdt ikke en detaljeret branchefordeling i de tilgængelige oplysninger, og derfor kunne den ikke bruges til at konkludere, hvilke erhverv der stod for hovedparten af tilgangen.

Septembertallet blev samtidig sat ind i en bredere diskussion om iværksætteri. I Sønderborg var der fokus på, hvordan nye virksomheder kunne gå fra idé og etablering til salg, investeringer og ansættelser. Den overgang var afgørende for, om den høje tilgang også på længere sigt omsatte sig til flere arbejdspladser og en større lokal skattebase.

Udviklingen havde også betydning for kommunens mål om 2.000 nye arbejdspladser frem mod 2030. Nye virksomheder var én mulig kilde til jobskabelse, men tallet for etableringer kunne ikke sidestilles med et tilsvarende antal arbejdspladser. Den lokale udfordring var derfor at kombinere etableringslysten med bedre adgang til kapital, kvalificeret arbejdskraft og kunder.

Erhvervsvenligheden faldt i DI-målingen

Dansk Industris måling placerede i september Sønderborg Kommune som nummer 16 i landet mod nummer syv året før. Resultatet betød, at kommunen fortsat havde en placering blandt de 20 bedst vurderede kommuner, men også at den var gået tilbage i den samlede rangliste. DI’s opgørelse byggede blandt andet på virksomhedernes vurderinger af kommunens erhvervsforhold.

Tilbagegangen blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor Sønderborg Kommune og lokale erhvervsaktører arbejdede med en ambition om 2.000 flere arbejdspladser frem mod 2030. Derfor blev placeringen ikke kun et spørgsmål om rangliste, men også et konkret pejlemærke for de rammer, virksomhederne mødte, når de skulle investere, rekruttere eller udvide.

Resultaterne pegede samtidig på styrker inden for blandt andet infrastruktur, energi, uddannelse og arbejdskraft. Ifølge omtalen af målingen var der dog plads til forbedringer i dialogen med erhvervslivet. Den type vurdering havde praktisk betydning, fordi virksomhedernes oplevelse af kommunal sagsbehandling og kontakt kunne påvirke både etableringsbeslutninger og eksisterende virksomheders lyst til at vokse lokalt.

I undersøgelsen havde 80 virksomheder fra Sønderborg Kommune svaret. Besvarelserne repræsenterede mindst 3.692 arbejdspladser, svarende til 16 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Tallet gav undersøgelsen en lokal forankring, men viste samtidig, at resultatet var baseret på de deltagende virksomheders vurderinger og ikke på en fuldstændig optælling af alle virksomheder.

STEAR samlede fokus på teknologi og energi

Et andet tema i september var udviklingen af STEAR, som var etableret med ambitionen om at skabe en ny generation af virksomheder med afsæt i Sønderborgs styrkepositioner inden for mekatronik og energieffektivisering. Initiativet rettede sig mod teknologi- og energivirksomheder med vækstambitioner og havde dermed en direkte forbindelse til kommunens eksisterende erhvervsprofil.

STEAR havde ifølge oplysninger offentliggjort i september allerede optaget fem startups i sit acceleratorforløb. Forløbet var målrettet virksomheder, der skulle udvikle deres forretning og arbejde mere systematisk med vækst. Den lokale betydning lå i, at nye virksomheder blev koblet til et specialiseret miljø i stedet for alene at være afhængige af generelle iværksættertilbud.

Initiativet omfattede også planer om STEAR Lab, en fysisk iværksætter-inkubator i Sønderborg. Lab’et skulle danne ramme for acceleratorvirksomheder og startups fra SDU Startup Station. En fysisk placering kunne gøre det lettere at samle iværksættere, rådgivere, uddannelsesmiljøer og virksomheder omkring konkrete projekter, selv om oplysningerne fra september ikke dokumenterede, hvor mange arbejdspladser initiativet allerede havde skabt.

Erhvervsministeriet var tilknyttet som samarbejdspartner, mens Industriens Fond var involveret i arbejdet med en lokal investeringsplatform under navnet STEAR Venture. Samarbejderne viste, at finansiering og kapitaladgang blev behandlet som en del af den lokale vækstindsats. For virksomheder i en tidlig fase var det væsentligt, fordi teknologiske løsninger ofte krævede udviklingskapital, før de kunne give omsætning og beskæftigelse.

Virksomheder investerede i kapacitet og lokaler

September indeholdt også eksempler på virksomheder, der arbejdede med at udvide deres fysiske rammer. Den lokale familievirksomhed J&CO gjorde klar til at flytte til et nyt domicil på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg. De nye faciliteter skulle give flere hundrede ekstra kvadratmeter og samle flere af virksomhedens aktiviteter under samme tag.

Flytningen blev begrundet med virksomhedens vækst og en større kundeportefølje. Ifølge omtalen skulle de nye lokaler skabe bedre sammenhæng mellem produktion, administration og kundeservice. For den lokale økonomi var investeringen relevant, fordi den viste, hvordan en eksisterende virksomhed kunne bruge en fysisk udvidelse til at understøtte produktion, organisering og eventuel fremtidig beskæftigelse.

J&CO oplyste desuden, at de nye rammer skulle give bedre muligheder for at udvide andelen af dansk produktion. Det var en virksomhedsbeslutning og ikke en kommunal investering, men den havde lokal betydning gennem byggeopgaven, den fortsatte drift i Sønderborg og virksomhedens efterspørgsel efter medarbejdere og leverandører.

Projektet blev opført af Hansson Erhverv, som var lokal samarbejdspartner i processen. Eksemplet placerede dermed erhvervsbyggeri, domiciludvikling og virksomhedsvækst i samme sammenhæng. Når virksomheder flyttede til større lokaler i kommunen, blev adgang til erhvervsarealer og egnede bygninger samtidig en del af de rammevilkår, der kunne påvirke kommunens mulighed for at fastholde voksende virksomheder.

Arbejdskraft og jobindsats blev koblet til vækstmålet

Behovet for arbejdskraft var et centralt vilkår for Sønderborg Kommunes mål om flere arbejdspladser. En høj etableringsaktivitet og nye investeringer gav kun en varig lokal effekt, hvis virksomhederne kunne finde medarbejdere med de relevante kompetencer. Derfor var koblingen mellem erhvervspolitik, uddannelse og beskæftigelsesindsats vigtig for kommunens udvikling i september.

Den lokale beskæftigelsesindsats blev samtidig omtalt under navnet JobSønderborg, som var det nye navn for kommunens jobcenter. Navneskiftet blev præsenteret som en ny retning, hvor både borgernes og virksomhedernes behov skulle stå centralt. For virksomhederne handlede den praktiske betydning om en mere tydelig indgang til rekruttering og kontakt med jobindsatsen.

JobFestivalen i Sønderborg blev også omtalt som en platform, hvor flere virksomheder kunne møde potentielle medarbejdere, og hvor der var nye muligheder for fritidsjob. Fritidsjob kunne give unge en første kontakt med arbejdsmarkedet, mens virksomhederne fik mulighed for at præsentere arbejdspladser og kompetencebehov. De tilgængelige oplysninger gav ikke et samlet antal deltagende virksomheder eller formidlede job.

Arbejdsmarkedsdimensionen var tæt knyttet til kommunens langsigtede målsætning om 77.000 indbyggere og 2.000 flere job i 2030. Hvis målene skulle nås, skulle Sønderborg Kommune både tiltrække virksomheder, fastholde eksisterende arbejdspladser og sikre, at flere borgere kunne indgå i arbejdsstyrken. DI-målingen pegede netop på arbejdsstyrkens størrelse som et område med udviklingspotentiale.

Kommunens vækstambition krævede fortsat opfølgning

September 2026 viste en kommune, der havde flere positive erhvervssignaler, men også målbare udfordringer. De mange nyetableringer og STEAR’s fokus på teknologi og energi gav et grundlag for fremtidig vækst. Samtidig var der ingen dokumentation for, at alle de nye virksomheder ville overleve, vokse eller skabe ansatte, og derfor kunne etableringstallene ikke stå alene som mål for udviklingen.

DI’s placering som nummer 16 gav et andet perspektiv. Sønderborg Kommune var fortsat blandt landets bedst placerede kommuner, men tilbagegangen fra syvendepladsen gjorde det relevant at følge op på virksomhedernes vurderinger. Især dialog, kommunal service og sammenhængen mellem erhvervspolitik og arbejdsmarked blev vigtige områder, hvis kommunen ville omsætte sin ambition til konkrete investeringer og job.

Virksomhedseksemplet fra J&CO viste, at lokal vækst også kunne komme gennem eksisterende virksomheder, der udvidede produktion og faciliteter. Den type udvikling krævede adgang til erhvervslokaler, infrastruktur, medarbejdere og underleverandører. Sammen med iværksætterindsatsen illustrerede det, at kommunens erhvervsgrundlag både skulle udvikles nedefra gennem nye virksomheder og fastholdes gennem de etablerede virksomheder.

De konkrete septemberoplysninger gav dermed et nuanceret billede af Sønderborg Kommune: der var høj etableringsaktivitet, et specialiseret innovationsmiljø og virksomheder med vækstplaner, men også et behov for at forbedre de rammer, som erhvervslivet vurderede kommunen på. Det var disse forhold, der satte retningen for den lokale erhvervsdebat ved månedens udgang.

Kilder

Lignende indlæg